Johanniterordenens sæde og ejendomme i Danmark fra år 1164 – 1526

Ordenen i Danmark blev grundlagt af Valdemar den Store, og blev indviet til Treenigheden, Jomfru Maria og Johannes Døberen.

Hospitalerne i Danmark var hovedsageligt alderdomshjem og fattigherberger for lavadelen. En slags livrenteanstalter. Til en del af klostrene var dog også knyttet rigtige hospitaler, især spedalskheds hospitaler.

Antvorskov Kloster

Antvorskov Kloster blev grundlagt 1164, og var hovedkloster for det Nordiske Priorat. Forstanderen kaldtes Klosterprior, medens den kirkelige leder kaldtes Kirkeprior. Klosterprioren for Antvorskov rangerede så højt at han havde sæde i Rigsrådet, og fra 1516 havde han pavelig ret til at bære bispedragt.

Den første kendte Klosterprior var Henrik af Hoenscheid. Han sad i Rigsrådet og stod Kong Erik Klipping meget nær.

Klostret havde særligt ry for sin spedalskhedspleje.

Klostret var et firfløjet anlæg med klosterkirken som den sydlige fløj. Det lå på toppen af den bakke, ved hvis fod ruinen i dag ses. Ruinerne er rester af en hospitalsfløj med toiletter og varmerum, der efter klostertiden blev smedje. Munkestenene, som anlægget er opført af, er blandt Danmarks ældste teglsten.

Hans Tavsen var som ung klosterbroder i Antvorskov, før han drog til Tyskland og blev reformeret. Han blev senere forvist til klostret i Viborg.

I 1526 blev Hans Tavsen udstødt af Johanniterordenen.

Under Antvorskov hørte klostret Maschenholt på Rügen, der udviklede sig fra et commende til et kloster omkring 1453.

Klostret blev efter reformationen først kronens ejendom, og kongen brugte bygningerne til ophold.. Kong Frederik II omdøber anlægget til Antvorskov Slot, og kongen dør her den 4. april 1588.

Kong Frederik den IV ændrer ejendommens status til ryttergods i 1717, men i 1774 sælges hele ejendommen på auktion.

Fra 1774 og frem til 1817 har klostret mange forskellige ejere der ikke vedligeholder bygningerne, og flere af dem sælger effekter fra klostret på auktioner. I 1806 bortsælges klosterkirkens klokke til Vor frue Kirke i København. I 1840 er bygninger revet ned, og teglsten og træværk solgt på auktion.

Der er nu kun få ruiner tilbage.

 

Odense, Sct. Johannes Kloster  

Kong Erik Klipping grundlagde i 1280 Domus hospitalis St. Johannis som et kommendatur, men senere omkring år 1300 blev det et Sankt Johannes Kloster, da brødrene får overdraget sognekirken. Senere blev kirken nedrevet og ombygget til det vi i dag kender som Sankt Hans Kirke. Kirken har tidligere båret navnet Sankt Johannes Kirke. Fra 1571 bliver det nedlagte kloster sammenlagt med stiftsgodset, og i 1571 under Kong Frederik den II ombygget til Odense Slot.

Sankt Hans Kirke benyttes stadig, og det menes at døbefonden stammer fra den oprindelige klosterkirke.

Klostret lå utraditionelt vest for kirketårnet med en overdækket passage fra kirketårn til midt for klostrets østfløj. Det oprindelige kloster var trefløjet uden en nordfløj. De tre fløje af Odense slot er fra klostret, og Sankt Hans præstegårds underetage var klostrets sygehus, hvilket gør det til Danmarks eneste bevarede Johanniter sygehusbygning.

I øvrigt er Danmarks første bog omhandlende johanniterridderne, Descriptio obsidionis urbis Rhodie per Johannem Snel in Ottonia impressa anno dni 1482, skrevet i Odense af Guillelmi Caoursins.

Hospitalet i Nyborg

Ejendomsgrunden blev doneret til Ordenen i 1441. kort efter blev rejst en bygning, der i dag kaldes Korsbrødregården. Den var hovedbygning i et af commanderierne under Antvorskov. Bygningen ligger lige ved siden af Vor Frue Kirke, og er i dag kordegnekontor. Kun kælderen er middelalderlig. Den er hvælvet og har fem søjler.

Klostret i Horsens

Blev grundlagt i 1390 med navnet Præceptoria beatae Maria Virginis hospitalis St. Johannis Jerusalemitani. Grundlæggelsesdateringen hviler på skriftlige kilder, der omtaler en broder Berhard fra et kommendatur i Horsens. Klostret lå øst for byen og uden for middelalderbyen, men efter 1480 fik klostret lov til flytte de kirkelige handlinger til Sankt Jacobs Kapel inden for bymuren, idet brødrene havde varetaget sognebørnenes kirkepleje. Efter reformationen overgik klostret i 1575 til kronen og det blev omdannet til herregården Stjernholm. Horsens havde også spedalskhedshospital, Sankt Jørgens Hus.

Der er i dag ingen ruiner tilbage af Klostret der lå hvor nu Slotsgade, Havneallè og Stjernholmgade dækker grunde.    

Klostret i Ribe

Klostret blev grundlagt på et tidspunkt før 1311. Det nøjagtige tidspunkt er ukendt, men omtales første gang i 1311 som Domus hospitalis ordinis St. Johannis Jerosolimitani. Kirken var indviet til Sankt Hans, og i 1479 blev også Sankt Clemens Kirke lagt ind under klostret, der kort før reformationen i1523 også fik spedalskhedshospitalet Sankt Jørgensgård lagt under sig.

Ved reformationen under Kong Frederik I gav Kronen det til Claus Sehested som påbegyndte en nedrivning, der ikke blev gennemført før 1547.

Der er i dag intet tilbage af bygningerne der lå hvor i dag bispegården ligger. En sidefløj til bispegården er opført i munkesten, og kan muligvis stamme fra det oprindelige kloster

Svenstrup ved Ringsted

Blev opført som commende i 1311, og allerede nedlagt igen i 1454.

Der er i dag intet tilbage af bygningerne.

Dueholm ved Nykøbing M

Klostret blev grundlagt ca. 1370 af biskop Svend Moltke fra Børglum. Han forærede et landområde på halvøen Dueholm til Ordenen. Klostret blev kendt under navnet Sankt Johannes Hus, men oprindeligt navngivet Domus hospitalis ordinis St. Johannis Jerosolimitani.

Klostret lå ved Nykøbing Mors og Sankt Clemenskirken, som Ordenen samtidig modtog. Kirken var indviet til Johannes Døberen og Maria Magdalene. Ordenen modtog ligeledes spedalskhedshospitalet Sankt Jørgens Hus, og senere også Helligåndshospitalet.

Efter reformationen blev klostret i 1539 givet til Niels Lange fra herregården Kærgård. Han modtog klostret med forpligtelse til at tage sig af de tilbageværende munke. Så sent som i 1558 var der stadig munke på stedet. I løbet af 1600 tallet blev bygningerne nedrevet, på nær møllehuset der benyttedes som herregårdsbolig indtil 1899. Møllehuset har muligvis på et tidspunkt været commendatorens eller Priorens hus. Huset fungerer i dag som museum

Klostret i Viborg

Længe før der er hørt om et kloster i Viborg, er der vidnesbyrd om at beboerne i sognet Sankt Ib, omkring 1274 – 1284 gav deres kirke med præbender til Antvorskov kloster. Det er dog først fra 1448 det egentlige kloster opføres. Årsagen er en stor gave der skænkes til Prior og brødre der opfører klostret Domus hospitalis St. Johannis Jerosolimitani.

Klosterbygningerne lå ned mod Nørresø omkring Sankt Ibsgade. Det var et firfløjet anlæg med kirken som nordfløj. Efter reformationen blev kloster og kirke i 1578 nedrevet, og der er i dag intet tilbage.